Hvordan opbevare jeg madvarer i mit køleskab eller min fryser?
Gælder
Køl-/fryseskab
Køle fryseskab
Køle-fryseskab
Kølfrys
Løsning
Generelle tips til opbevaring af madvarer i køleskabet:
Undgå at placere for meget på hylderne, da det mindsker luftcirkulationen og skaber ujævn nedkøling.
Tildæk madvarer og tør beholderne af, før de placeres i køleskab eller fryser. Dette mindsker fugtdannelsen
Indpak madvarer, der har kraftige lugte eller højt fugtindhold.
Opbevar frugt og grøntsager i grøntsagsskuffen, hvor det højere fugtniveau hjælper med at bevare kvaliteten i længere tid. De fleste frugter og grøntsager skal opbevares ved lave temperaturer og høj luftfugtighed.
Bananer, kartofler, løg og hvidløg bør ikke opbevares i køleskab, med mindre de er pakket ind.
Bemærk at f.eks agurker har længst holdbarhed hvis de opbevares i en temperatur mellem +8 -+12 grader og tomater +12 -+16 grader (udenfor køleskab) Hvis agurk og tomat placeres koldt vil holdbarheden forkortes drastisk og det vil se ud som om de har fået frost. Agurk kan med fordel pakkes ind i sølvpapir for at undgå dette.
Indpak råt kød og fjerkræ sikkert så lækager og forurening af andre madvarer eller overflader ikke er mulig. Alt kød, der opbevares mere end to dage bør fryses.
Smør og ost: bør lægges i lufttætte beholdere eller pakkes ind i alufolie/wrap/poser, så luften holdes bedst muligt ude.
Flasker: brug et låg og opbevar dem dørflaskehylde eller eventuelt på flaskestativet.
Varme madvarer skal nedkøles til stuetemperatur, inden de sættes på køl/frys, ellers vil de øge temperaturen i køleskabet/fryseren og øge energiforbruget
Anbring vandholdige fødevarer forrest på hylderne (tæt på køleskabets/fryserens dør). De kan fryse, hvis de anbringes tæt på kuldekilden.
Undgå at madvarer berører bagvæggen i skabet. Flyt genstande, der rører bagvæggen. Bagvæggen vil fryse til under nedkøling.
Generelle tips til opbevaring af madvarer i en fryser:
Brug lufttætte beholdere eller alufolie, husholdningsfilm eller fryseposer for at minimere dehydrering og kvalitetsforringelse. Tryk så meget luft som muligt ud af emballagen og forsegl den omhyggeligt. Luft i emballagen kan få maden til at tørre ud, skifte farve og udvikle ubehagelig smag (frostbid).
Indpak fersk kød i velegnet emballage inden indfrysning
Genindfrys ikke kød, der er tøet op
Undgå at lægge for meget varm mad i fryseren på én gang. Det overbelaster fryseren, sænker indfrysningshastigheden og kan øge temperaturen på den allerede frosne mad.
Opbevar ikke is, ispinde eller brød i fryserens dørhylder eller på den øverste hylde, da disse steder ikke er ikke de koldeste steder i fryseren og specielt disse madvarer kan tø hurtigere op, hvis de opbevares der
Lad der være plads omkring madvarerne, således at den kolde luft kan cirkulere frit og så madvarerne fryser så hurtigt som muligt
Tip
Se det store udvalg af originalt tilbehør, reservedele samt rengørings- og plejeprodukter der overholder vores høje kvalitetsstandard og til den rigtige pris i webbutikken
Eksempel på god placering af madvarer i køleskab
Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør
Find originale reservedele til dine produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.