Køleskab - fryseskab siger lyde eller støjer

Senest opdateret 11-10-2023 10:51

Problem

  • Mit kølefryseskab siger en usædvanlig lyd
  • Mit køleskab larmer
  • Min fryser har lyde når den køre
  • Hvorfor siger mit køleskab lyde? 
  • Hvordan får man et køleskab til at larme mindre? 

Gælder

  • Køleskab eller fryser
  • Fryseskab
  • Køl-/fryseskab
  • Kølefryseskab
  • Køle-fryseskab
  • Kølfrys

Løsning

  1. Kontroller ventilation
    Sørg for, at ventilationskravene er opfyldt. Se installationsvejledningen, der fulgte med dit apparat. Alle køleapparater kræver ventilation for at sikre korrekt drift. Dette er afgørende i tilfælde af integrerede apparater, hvor der kræves ventilationskanaler til dette formål. Nogle gange kan der opstå lyde, fordi apparatets ydeevne påvirkes på grund af utilstrækkelig ventilation Der skal typisk være mindst 200 cm2 ventilation i både toppen og bunden og 5 cm luft bag kabinettet for at tillade korrekt luftstrøm omkring indbyggede produkter. Se krav til ventilation i brugsanvisningen eller installationsvejledningen til dit apparat.
    Eksempel:


  2. Kontroller om der er noget der berører det udvendige kabinet
    Prøv at flytte apparatet en smule eller fjerne dele, der rører den ydre kabinet. Dette vil undgå den vibrerende lyd. Sørg også for, at intet bagved rører apparatet. Undertiden kan problemet løses ved at flytte en smule på et rør, der er placeret på den udvendige bagvæg af apparatet

  3. Kontroller om der er nogen varer inde i produktet der berører hinanden.
    Prøv at flytte de ting, der rører ved hinanden for at undgå den vibrerende lyd, når apparatet kører. Ved at placere madvarerne med lidt
    afstand undgår du denne lyd, og det gør også at kold luft bedre kan cirkulere i apparatet.

  4. Kontroller om du har noget der er placeret på toppen af apparatet
    Fjern det der er placeret på toppen af apparatet for at undgå den vibrerende lyd, når apparatet kører.

  5. Vibrationslyde, vibrere / rasler
    Undersøg om rørsystemet bag på produktet rører ved kabinettet eller bagvæggen. Dette har dog ingen indflydelse på apparatets ydeevne.

  6. Strømmende, dryppende eller boblende lyd
    Disse er normale lyde fra det kølemiddel, der er i væskefasen i kondensatoren (uden på bagvæggen).
    Da den nye, miljøvenlige type kølemiddel (R600a) er lettere og har en lavere massefylde, skal en større mængde heraf anvendes og cirkuleres. Dette kan medføre, at disse driftslyde er meget forskellige fra driftslydene i et tidligere produkt.

    Gurglelyd, pibende eller rislende lyd
    Disse er normale indsprøjtningslyde fra det kølemiddel, der er i gasfasen i fordamperen (på bagvæggen).
    Da den nye, miljøvenlige type kølemiddel (R600a) er lettere og har en lavere massefylde, skal en større mængde heraf anvendes og cirkuleres.


  7. Regelmæssig hvæsende lyd eller let bankelyd
    Regelmæssig bankelyd 2-3 gange i sekundet ved afkøling. Disse er normale indsprøjtningslyde fra det kølemiddel, der er i gasfasen i fordamperen (indvendigt på bagvæggen). Da den nye, miljøvenlige type kølemiddel (R600a) er lettere og har en lavere massefylde, skal en større mængde heraf anvendes og cirkuleres. Dette kan medføre, at disse driftslyde er meget forskellige fra driftslydene i et tidligere produkt.


  8. Brummende, summende eller snurrende lyd
    Dette er en normal driftslyd. Der er en elektromotor og mekaniske ventiler i kølekompressoren, som forårsager denne lyd.


  9. Knæklyd eller en smældende lyd.
    Knæklyd eller smældende lyd 2-10 gange om dagen. Dette er normale driftslyde. Regelmæssig afrimning af bagvæggen 2-10 gange om dagen øger temperaturen i fordamperen, som er placeret i bagvæggen. Isoleringsmaterialet og kølervæskerørene udvider sig og trækker sig sammen igen, og dette normale afrimningsforløb giver denne lyd. Erfaringen har vist, at denne lyd reduceres over tid.


  10. Kliklyde
    Dette er en normal driftslyde, der produceres af termostaten, når den tændes eller slukkes
     

  11. Summende eller biplyd
    Dette er en normal driftslyde, som kan frembringes af mekaniske komponenter'.


  12. Kontinuerlig kliklyd, når kompressoren starter
    Kontinuerlig kliklyd kan skyldes softwareproblem eller defekt kompressorstartrelæ.
    Det kan muligvis løses ved at nulstille apparatet. Apparatet kan nulstilles ved at taget stikket ud i ca. en time og så tænde igen.

  13. Book Service
    Hvis ovenstående ikke løste problemet og du oplever at lyden pludselig har ændret sig eller du oplever støj som ikke er omhandlet i det som er beskrevet i ovenstående, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.
    Vær opmærksom på at normale kølelyde, installationsfejl eller lyde forårsaget af  madvarer , ikke er omfattet af reklamationsret / garanti. og evt. besøg af en servicetekniker vil i disse tilfælde være mod betaling af et undersøgelsesgebyr. 

Tip

  • Måling af lydniveau jf. europæisk standard.

    Målingen sker under kontrollerede forhold i et lyd kammer. Målingen angives som en middelværdi af kompressorens køretid fradraget første minut.

    Fast opstilling hvor 6 mikrofoner måler lydtrykket i en afstand af 2 meter. Måling af lydtryksnivau anvendes til bestemmelse af lydeffektsniveauet, angivet i dB(A)

    Vigtigt at sondre mellem Lydeffektsniveau og Lydtryksniveau. Vi angiver i vores brochure materiale altid lydeffektsniveauet oplyst i dB(A) efter gældende normer.

    Som baggrund for Lydeffektsniveauet måler vi apparaternes lydtrykniveau – Lydtryksniveauet omregnes til lydeffektniveau. Vægtningen/ omregningen sker blandt andet med hensyntagen til ørets følsomhed overfor forskellige frekvenser.

  • Omgivelser og lydopfattelse
    Omgivelserne kan og også have indflydelse på lydopfattelsen som f.eks. store åbne køkken-allerum med fliser på vægge og gulve eller store træflader kan virke forstærkende på lyde. Også f.eks. hvis produktet er indbygget i et skabskorpus, vil dette kunne forstærke lyden.

Bestil en servicetekniker
Bestil en servicetekniker

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit Zanussi-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.

Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør

Find originale reservedele til dine produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.